Familiepsykologerne

Inddragelse af børnene

Inddragelse af børnene

I de fleste tilfælde er den bedste løsning, at I som forældre aftaler jer frem til en samværsordning for jeres børn. Men der kan være situationer, hvor det kan være vigtigt at tale med børnene og høre deres mening, før der træffes en beslutning.

Samtaleforløbet vil derfor kunne udvikle sig således, at I som forældre først kommer til samtale, dernæst jeres børn og til sidst taler vi med jer forældre igen, evt. sammen med jeres børn.

Måske oplever I, at jeres børn kan have brug for at tale med en udenforstående om skilsmissen. Af loyalitetshensyn vælger børn ofte at tale så lidt som muligt med henholdsvis mor eller far om deres følelser og oplevelser før, under og efter skilsmissen.

Vi tilbyder samtaler til børn fra ca. 6 til 18 år om bl.a. disse problematikker.