Supervision
Vi tilbyder supervisionsforløb til offentlige institutioner samt til det private erhvervsliv. Supervisionsforløb i forhold til faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger.
Vi har bred erfaring med individuel- såvel som gruppesupervision i forhold forskellige faggrupper så som:
- Socialrådgivere
- Psykologer
- Pædagoger
- Sundhedsplejersker
- Plejefamilier
- Døgninstitutioner
- Opholdssteder
Hvad kan supervision bruges til?
Det overordnede formål med supervisionen er at hjælpe supervisanden til en større grad af forståelse og afklaring af den præsenterede problemstilling. En forståelse og afklaring der både retter sig mod “klienterne” og de udfordringer de står med, men også retter sig mod supervisanden selv, hvordan supervisanden påvirkes af problemstillingen. I vores forståelse af supervision er faglig og personlig udvikling to sider af samme sag.
Formålet er ligeledes, at resten af gruppens medlemmer uddrager læring og faglig/personlig udvikling ved at lytte til og reflektere over det, der tages op i supervisionen. Det er således ikke kun det gruppemedlem der har ”sin sag” på, der profiterer af supervisionen – det er hele gruppen. Supervisors opgave er primært at tage vare på supervisionsprocessen og sikre, at der opstilles muligheder for at uddrage læring og udvikling. I enkelte tilfælde kan der også være behov for decideret ekspertsupervision, hvor supervisor i højere grad tilbyder handlingsanvisninger og/eller rådgivning på baggrund af en konkret problemstilling.
Hvem deltager i supervisionen?
Hvis der ikke er tale om individuel supervision, foregår supervisionen oftest i en mindre gruppe på ca. 5-7 deltagere. Deltagerne kan komme fra samme team, eller kan sammensættes på tværs af teams. Sammensætningen kan endvidere både være tværfaglig eller monofaglig. Alt efter gruppens fokus og ønske kan supervisionen foregå med eller uden deltagelse af nærmeste leder.
Hvordan foregår supervisionen?
Supervisionen tilrettelægges på baggrund af problemstillingen og gruppens ønsker. Supervisionen foregår som regel på den måde, at supervisor fører en samtale/interviewer den supervisand, der ønsker hjælp. Resten af gruppen fungerer som reflekterende team, der efter aftale inddrages til reflektion af supervisor.
Supervisionen tilrettelægges oftest som et forløb, hvor supervisor mødes med gruppen i 2-3 timer med aftalte mellemrum.
Det er supervisors opgave at introducere gruppen til den anvendte metode, ligesom det er supervisors opgave at styre supervisionen. I supervisionen arbejdes udfra systemisk- og narrativ metode.
Hvad kan tages op i supervision?
Supervision tilrettelægges som nævnt i overensstemmelse med gruppens ønsker og ”sagens” karakter. Supervisionen kan tage udgangspunkt i specifikke sager, i samarbejdsrelationer til fx brugere, pårørende eller samarbejdspartnere, i stress/udbrændthed, faglig identitet o.a. Det er supervisors opgave at rådgive gruppen i forhold til, hvilke problemstillinger der egner sig til supervision.
Det praktiske
Du/I er velkomne til at kontakte os for nærmere oplysninger samt for priser. Den endelige pris kan afhænge af hvilken aftale vi når frem til, men den vejledende pris er kr. 1500 pr. time.
Vi tager kørselsgebyr efter gældende takster.
Supervisionen kan foregå hos jer eller i vores lokaler.
LÆS MERE: