Børn og Skilsmisse
Hos familiepsykologerne har vi erfaring i at rådgive forældre og børn i forbindelse med skilsmisse. Særligt:
- At hjælpe forældre med at finde bæredygtige løsninger om samvær og forældremyndighed – også selvom konfliktniveauet nogle gange er højt
- At hjælpe forældre til at blive bedre til at samarbejde om forældreskabet
- At hjælpe forældre med at få genoprettet tillid til hinanden
- At tale med børn og unge, om hvordan det er at være skilsmissebørn, og at hjælpe dem til at finde virksomme strategier til at håndtere de dilemmaer, de ind i mellem oplever at befinde sig i
- At tale med børn og unge om hvor meget de ønsker at være hos henholdsvis far og mor, når deres forældre skal skilles eller er blevet skilt
- At hjælpe børn til at håndtere den sorg og loyalitetskonflikt de kan komme til at stå i når der er problemer.
Se eventuelt vores forskellige brevkassesvar for inspiration til hvordan du kan håndtere forskellige udfordringer i forbindelse med børn og skilsmisse.
Den naturlige sorgproces i en skilsmisse
Når man som forældre vælger at blive skilt vil der være en naturlig sorgproces som alle i familien skal igennem og håndtere på bedste vis. Læs evt mere omkring sorg under menuen om tab og sorg.
Børns reaktioner på skilsmisse kan være meget forskellige og er ofte ikke til at forudsige. Nogle børn reagerer kraftigt enten indad eller udad mens andre børn reagerer meget lidt eller forsinket. Der hvor det kan give mening at søge psykologhjælp til barnet/den unge i forhold til håndtering af de sværre følelser i forbindelse med skilsmisse, er der hvor de svære følelser er begyndt at forhindre barnet i at varetage dagligdagsaktiviteter. Hvis barnet f.eks. ikke vil i skole / til legeaftaler / fritidsaktiviter. Eller hvis tristhed/vrede/ængstelighed overskygger barnets tilværelse over en længere periode.