Familiepsykologerne

Selvskadende adfærd

Selvskadende adfærd

Selvskadning og dens mest alvorlige form, selvmordsforsøget, giver ofte anledning til stor og naturlig bekymring. Når et barn/ung skader sig selv f.eks. ved at skære i sig selv kan der ligge mange forskellige grunde bag. Ofte kan det ses som et forsøg på at fortælle noget ved hjælp af kroppen som det ellers er svært at kommunikere med ord. Gennem samtalen vil vi prøve at hjælpe barnet/den unge og deres nærmeste med at finde frem til en kommunikationsform der ikke behøver at være så smertelig.