Vores søn er larmende og styrende i familien

Hej Familiepsykologer

Vi er havnet i en meget fastlåst situation med vores dreng Anders på 10 år. Ud over Anders har vi en pige på 7 år. Problemet er Anders, der efterhånden er ved at drive os alle sammen til vanvid. Han er larmende, styrende og hundser rundt med alt og alle. Især hans lillesøster. Han skal have specialkost hver aften – og selv om vi laver det, så kan han godt finde på at kritisere. Han vil ikke i seng før kl. 23.00 om aftenen, selv om vi siger han skal tidligere i seng. Han nægter at hjælpe til med noget som helst. Hans far hidser sig nogen gange alt for meget op og trækker sig efterfølgende. Jeg står ligesom midt imellem. Det er efterhånden vildt belastende. Det gør ud over vores forhold, og vi aner ikke hvad vi skal stille op. Har i nogen forslag ?

Hilsen Hanne

Hej Hanne

Det ser ud som om, i står i en meget udfordrende situation. Jeg gætter på, at i er kommet ind i en ond cirkel, hvor Anders vrede fører til jeres frustration, der igen forstærker Anders vrede, og så “kører” den onde cirkel. I sådanne situationer oplever jeg ofte – at de voksnes frustrationer bliver til konflikter mellem de voksne, hvilket igen forstærker den onde cirkel, især fordi barnet kan komme til at se sig selv som årsag til forældrenes konflikt. 

Første skridt på vejen ud af denne cirkel kunne være, at i to voksne fik skabt jer et rum til stille og roligt at få talt situationen igennem. Hvordan trives Anders herhjemme, hvordan trives han i skolen. Hvad gør ham glad, hvad gør ham vred. Hvordan trives vi som voksne med hinanden. Er der sket forandringer i familien indenfor den seneste tid. Har der været belastninger af den ene eller anden art. Alt sammen vigtige spørgsmål der kan være med til at øge jeres forståelse af familiens aktuelle situation. En situation der altså er endt i at i oplever en vred og styrende Anders.

Et første vigtigt skridt er, at i sammen accepterer virkeligheden, at i har en vred, styrende søn og at i skal finde en måde at håndtere det på. At vreden sådan set er ok – den skal blot ikke bestemme eller styre jeres humør. I må gøre op med den forestilling at “problemet er Anders”. Nej problemet er, at han i jeres familie har fået rollen som den skaber problemerne. Jeg forestiller mig, at det ville være meget betydningsfuldt for Anders, hvis han mærkede at hans vrede ikke påvirkede jer så voldsomt, og at den ikke gav ham mulighed for at styre jer. Jeg forestiller mig, at angsten for hans vredesudbrud har været med til at give ham mere “styring” derhjemme.

Det bliver vigtigt for jer sammen at finde veje til at genvinde styringen i familien, på en måde hvor i bakker hinanden op, og hvor der er accept af at man, både forældre og barn, kan komme til at hidse sig op. Det vigtigste er ikke vreden, men vejen tilbage hen mod forsoningen. Og at der ikke er tvivl om, hvem det er, der styrer i jeres familie.

Det er også vigtigt at få øje på kvaliteterne i jeres søn, vrede børn er ofte ramt på deres selvværd, og han har brug for selvværds opbyggende aktiviteter. Positive ting i før har kunnet gøre sammen, som familie eller alene med far eller mor. At han kan mærke at han er vigtig for familiefælleskabet og vigtig som storebror overfor hans lillesøster.

Det er selvfølgelig altsammen lettere sagt end gjort, og for nogen kan en professionel sparringspartner i en sådan situation være en hjælp. I ønskes al mulig held og lykke.

Venlig hilsen

Morten Prahl