Hvordan siger vi til børnene at vi skal skilles

Kære Familiepsykologer

Vi skriver til jer i håbet om at få et konkret råd. Vi er et par, der efter flere års forgæves forsøg på at få vores parforhold til at fungere, har besluttet os for at blive skilt. Det er egentlig en beslutning vi er rimeligt enige om, selvom vi nok ser lidt forskelligt på årsagen til skilsmissen. Hun mener vi er kommet hertil fordi hun oplever, at hun står med hele det praktiske ansvar for familien i hverdagen – hun er træt og kan ikke længere mærke kærligheden til ham. Han mener årsagen er, at al tiden går med praktiske opgaver og at vi ikke laver voksenting sammen længere, fx går ud sammen, sex, tager på weekend uden børn. Han har stadig kærlige følelser for hende, men vil ikke leve i et forhold, hvor der ikke er kærlighed.

Vi har to drenge på 8 og 4 år, og vores spørgsmål er, hvordan vi på bedst mulige måde fortæller dem, at vi skal skilles. Vi frygter især den ældstes reaktion. Han er meget følsom og vi har oplevet, at han kan reagere meget voldsomt i nogle situationer. I andre situationer bliver han bare helt stille og går ind på sit værelse.

Hvad skal vi sige til dem om hvorfor vi går fra hinanden? Hvornår skal vi sige det? Skal vi sige det til dem begge to på én gang?

Vi håber I kan hjælpe os lidt videre med denne svære opgave.

Venlig hilsen Forældrene

Kære Forældre

Jeg hører ofte par give udtryk for, at de er meget i tvivl om, hvordan de skal sige til deres børn, at de har besluttet at blive skilt. Mange er bekymrede for deres børns reaktion og vil gerne gøre det bedst muligt for børnene. Jeg hilser bekymringen velkommen, fordi den er et tegn på, at forældrene tænker på, hvordan det er at være barn i denne svære situation. Det er altså rigtig fint at forsøge at sætte sig i barnets sted. Når det er sagt, så er det en rigtig svær ting at skulle fortælle sit barn og de fleste børn vil blive meget ulykkelige over, at deres forældre skal skilles. Nogle børn vil græde, skrige, råbe, smække med dørene, lukke sig inde i sig selv osv. De skal have lov til at reagere på den besked de får og vi kan ikke forhindre, at det gør ondt på dem. Det kan ikke være anderledes. Det, vi som forældre kan gøre for dem, når de reagerer, er, at være sammen med dem, vise dem at der er plads til at de er ulykkelige, og at vi accepterer deres følelser som de er – både når de reagerer stærkt og når de ikke gør.

Noget af det vigtigste for børn er, at deres forældre har det godt med hinanden, og det gælder ikke mindst når forældrene er skilt. Det er vigtigt for børnene at mærke, at deres forældre behandler hinanden ordentligt, at de samarbejder, og får børnenes liv til at hænge sammen. Dette kan I som forældre signalere allerede, når I fortæller børnene om skilsmissen. Det kan være fint at finde en fælles ’fortælling’ om, hvorfor I går fra hinanden. En fortælling I begge kan se jer selv i. Det kan fx være fortællingen om, at I ikke længere har kærestefølelser for hinanden, og at det er svært at bo sammen som mand og kvinde, når de følelser ikke er der.

Jeg tænker det kan være fint at fortælle begge jeres børn det samtidig. Hvis det overhovedet er muligt for jer forældre, vil jeg også foreslå, at I begge er tilstede, når de får det at vide. Det er igen et signal til børnene om, at I står sammen om det her og at I godt kan klare det sammen.

Det er vigtigt for børnene at høre jer sige, at de fortsat skal være meget sammen med jer begge to, at det ikke er deres skyld at I går fra hinanden, at I nok skal få det godt, selvom I måske er kede af det lige nu. Og de her ting skal måske gentages flere gange.

Det er svært at komme med et godt råd i forhold til, hvornår det er bedst at fortælle børnene det. Det afhænger meget af hele situationen. Min erfaring er, at de fleste børn har en del spørgsmål: hvor skal vi bo? Hvad så med juleaften? Og hvad med min fødselsdag? Det kan være fint at have nogle svar på disse spørgsmål klar til børnene, så de kan begynde at danne sig et billede af livet efter skilsmissen. Det kan i det hele taget være en god idé, at lade børnenes spørgsmål styre, hvor meget de får at vide i denne første samtale. Måske har de brug for at fordøje beskeden om, at I skal flytte hvert til sit før de får flere informationer.

Jeg vil ønske jer held og lykke med det hele.

Venlige hilsner

Anne Østlund