Skal min søn skifte skole nu

Kære Familiepsykologer

Min kone og jeg blev skilt for 5 år siden. Vi har sammen en søn på 10 år. De første år havde jeg samvær med ham hver 2. weekend, men de sidste tre år har han været hos mig fra torsdag til mandag hver 2. uge. Vi har begge fået nye kærester og jeg har boet sammen med min kæreste de sidste to år. Vores søn havde det svært med vores skilsmisse i starten og min ex-kone var vred på mig over vores brud, men vi har faktisk fået et fint samarbejde op at stå de sidste år og det virker som om vores søn er faldet til ro med det hele. Han er en meget følsom dreng, der har det svært med nye situationer og forandringer.

Dette leder over i mit spørgsmål: min ex-kone skal flytte sammen med sin kæreste og hans to børn, hvilket jeg selvfølgelig er indforstået med. De har købt hus en god halv times kørsel fra hvor vi bor nu. Lige nu bor vi 5 minutters kørsel fra hinanden og vores søns skole ligger ca midt imellem hendes og mit hjem. Min ex-kone synes at vores søn skal flytte skole til den by de skal bo i. Hun mener det vil være en fordel for ham, så han bor tæt på de børn han går i skole med og så han kan falde til i den nye by. Dette er jeg for så vidt enig i, men jeg er også bekymret for, om det bliver for mange forandringer for ham på en gang. Han skal jo også vænne sig til at bo med min ex-kones kæreste og hans to børn. Da jeg spurgte min søn om det med at flytte skole sagde han, at han er ’ligeglad’. Jeg har ellers indtryk af, at han glæder sig til at skulle flytte til det nye hus.

Jeg er indstillet på at skulle køre længere med ham, når han skal i skole, men jeg er usikker på, om det er bedst for ham at skifte skole samtidig med at de flytter. Jeg vil gerne gøre det, der er bedst for ham.  Min ex-kone siger, at hun også er åben overfor både at flytte ham og lade ham blive i den gamle skole. Hvad tænker I vil være bedst for ham?

Med venlig hilsen

Den bekymrede far

Kære bekymrede far.

Først har jeg lyst til at sige til dig, at jeg synes det er rigtig godt at høre, at I har fået et godt samarbejde op at stå ift jeres fælles barn, selvom I havde en svær start. Nogle gange kræver det både tid og en stor indsats at få det til at fungere, og det er så godt, når det lykkes.

Det lyder også, som om I takler den nye situation på en fornuftig måde, hvor det afgørende for jer begge er, hvad der er bedst for jeres søn. Jeg kan ikke give dig et entydigt svar på, hvad der vil være bedst for ham – så skulle jeg kende både ham, jer og fremtiden godt, men jeg kan dele nogle af de overvejelser jeg gør mig, når jeg læser dit brev, med dig.

Når der sker forandringer i et barns liv, fx i forbindelse med skilsmisse, tænker jeg, at det er vigtigt at skabe så få forandringer ad gangen som muligt. Det er fx meget for et barn at skulle forholde sig til at far og mor flytter fra hinanden, at skulle bo i et nyt hjem, at skulle gå i en ny børnehave, og evt at skulle bo med nogle helt nye mennesker – på en gang. Det kan være rigeligt at skulle vænne sig til at far og mor ikke bor sammen længere og at en af dem bor et helt nyt sted, og det kan være en fordel at vente med evt børnehave-eller skoleskift, til barnet har vænnet sig til de andre forandringer.

Børn har det forskelligt med forandringer: nogle synes det er spændende, andre synes det er skræmmende og svært at overskue. Når du skriver, at jeres søn er følsom og har det svært med forandringer og nye situationer, tænker jeg, at det måske kan være en fordel for ham at tage et skridt ad gangen. At holde fast i den trygge base som den gamle skole med de kendte kammerater er, mens han får mulighed for at vænne sig til den nye situation på hjemmefronten, hvor han skal bo i et nyt hus med tre nye mennesker. Så kan han altid skifte skole på et senere tidspunkt, hvis han og I tænker det vil være en fordel at bo tættere på de børn han går i skole med. Du skriver, at både du og din ex-kone er åbne overfor at han skifter skole, og derfor vil I også kunne gøre det relativt nemt, hvis han giver udtryk for gerne at ville det, om et år. Muligheden er ikke passeret, selvom I venter, og lader ham blive i den gamle skole indtil videre.

En helt anden overvejelse er selvfølgelig hvor glade I og han er for hans nuværende skole. Måske tænker I, at det faktisk ville være meget godt med et skoleskifte, fordi han ikke trives så godt på skolen eller fordi I ikke er tilfredse med den. Men dette skriver du jo ikke noget om.

 Jeg vil ønske jer held og lykke med det hele, og jeg håber I finder en god løsning for ham.

Venlige hilsner

Anne Østlund