Min kone er utro

Kære Familiepsykologer

Jeg skriver til jer fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre. For 3 uger siden fandt jeg ud af, at min kone har haft en affære med en gammel klassekammerat igennem det sidste halve år. Vi har været gift i 20 år og har 2 børn sammen. Vi bor i et hus vi selv har bygget og selv om det ikke altid har været en dans på roser, har jeg altid tænkt, at vi ville blive sammen. Min kone siger, at hun ikke ved hvad hun vil. At hun elsker klassekammeraten og ikke kan forestille sig at afbryde forholdet til ham, men at hun også synes det er umuligt at gå fra mig og splitte familien op. Jeg ønsker for alt i verden at beholde vores familie og bliver ulykkelig ved tanken om at skulle leve uden hende. Jeg er i dyb krise. Jeg føler ikke, jeg kan gøre noget andet end at vente på, at hun finder ud af hvad hun vil. Vi prøver at skjule det for børnene, men de kan garanteret godt mærke at der er noget galt. Jeg er også blevet jaloux og har brug for hele tiden at tjekke hvor hun er henne, og når hun ikke vil have at jeg rører ved hende eller når hun ikke vil snakke om hvad vi skal gøre, kan jeg næsten ikke holde det ud. Jeg synes ikke, jeg kan tale med nogen om det, mest fordi jeg er flov over hvad der er sket. Hvad skal jeg gøre?

Mand i krise

Kære Mand i krise

Det er en rigtig svær situation du står i, og jeg kan virkelig godt forstå at du er i krise. Jeg fornemmer, at du har en følelse af, at tæppet er blevet trukket væk under dig, og at du ikke kan finde nye steder at sætte dine fødder. Den slags kriser er voldsomme fordi alle de handlemåder, vi normalt møder livet med, ikke slår til i sådanne situationer.

Du skriver, at du ikke taler med nogen om situationen. Det er jo forskelligt hvor meget vi mennesker har brug for at snakke, men når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at du føler dig meget alene med det hele. I en situation som den du står i, kan det være hjælpsomt at vælge sig en fortrolig, som man kan dele det hele med. Det er rigtig meget du skal bære rundt på alene og forsøge at holde ud at være i og finde en vej frem i. Det kan være en kollega, en god ven, en søskende eller evt. en professionel. Én der kan lægge øre til og som du føler dig tryg ved.

Du skriver, at din kone er i tvivl om, hvad hun vil, og at du går og venter på, at hun skal træffe en beslutning. Jeg får indtryk af, at du har en oplevelse af, at din fremtid ligger i hendes hænder, og at du ikke ved, hvor længe du skal vente på hendes afgørelse – og altså ikke vide om du er købt eller solgt. Det er en rigtig slidsom tilstand at være i, fordi vi kommer til at føle os sat uden for indflydelse i vores eget liv. Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at du stadig har indflydelse på dit eget liv. Du kan ikke bestemme, om hun vil leve resten af sit liv med dig, men du kan selv træffe et valg i forhold til, hvad du vil: Ønsker du fortsat at dele dit liv med hende? Vil du leve med, at hun har brug for tid til at overveje, hvad hun vil? Hvor længe vil du i så fald vente på, at hun træffer et valg? Hvad er vigtigt for dig i denne ventetid? Hvis hun vælger at leve med dig, vil du så være indstillet på at arbejde på på sigt at kunne tilgive hende at hun havde et forhold til en anden?

Jeg ved, at det er svære spørgsmål lige nu, og at det kan synes helt uoverskueligt at skulle finde ud af, hvad DU vil lige nu, for sådan er det, når vi bliver ramt af en krise, men jeg tror, at du en dag vil begynde at kunne mærke, at der tegner sig nogle muligheder.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber at du snart får lidt mere fast grund under fødderne.

Venlige hilsner

Anne Østlund

Familiepsykologerne