Søn isolerer sig

Hej Familiepsykologer

Vi skriver til jer fordi vi ikke rigtig ved hvordan vi skal hjælpe vores søn på 14 år. Problemet er at vi synes han isolerer sig alt for meget. Sidder i timevis på sit værelse og spiller computer. Vi prøver at aktivere ham, prøver at få ham til at kontakte venner men det ender næsten altid med at han bliver meget vred og gemmer sig endnu mere på værelset. Han passer sin skole godt nok og siger selv at han ikke har noget problem. Vi er bange for at han skal få sociale problemer, hvad synes i vi skal gøre ?

Forældrene.

Hej “forældre”

Tak for jeres brev. Det er rigtig godt og vigtigt at i er opmærksomme på jeres søns trivsel, og der kan være rigtig mange grunde til at en dreng i hans alder isolerer sig på værelset, som i beskriver det.

Lidt forenklet sagt tænker jeg der kan være to muligheder, eller en kombination af begge. Enten har han ikke et særligt stort behov for at være sammen med andre unge, eller også oplever han at det er svært for ham at kontakte andre. 

Når han bliver vred tænker jeg at det kunne hænge sammen med at han føler i presser ham. At i presser ham i forhold til noget han enten ikke har lyst til eller oplever som svært. Det giver derfor mening at han bliver vred.

Jeres opgave som forældre er at hjælpe ham med at acceptere sig selv sådan som han er og deri ligger også, at hjælpe ham med at acceptere at noget er lettere end andet. Det kræver at i øver jer i at se ham som han er med de udfordringer han har, uden at i samtidig prøver at lave ham om. 

Det er derfor min anbefaling, at i i første omgang prøver at skubbe jeres bekymringer lidt til side og i stedet prøver at forstå ham og se hans handlinger som kompetente. Og at i holder op med at “aktivere” ham, men i stedet for inviterer ham med til de sociale ting i holder af i jeres familie. Konkret fortæller ham at i meget gerne vil have ham med fordi han er dejlig at være sammen med. I  risikerer at han siger nej tak – men der kan det så give mening at i bliver lidt insisterende, igen fordi det er vigtigt for jer, at gøre noget sammen med ham.

I er meget velkomne til at vende tilbage til os senere – held og lykke med det hele.

Venligst

Morten Prahl

Familiepsykologerne