Min datter mobber

Kære brevkasse

Vi er en familie på 4 og vores ældste pige går i 4. klasse. Vi er en familie der for det meste trives og har det godt med hinanden. Min ældste datter har dog nogen gange omtalt, at der var nogen problemer i klassen, noget med at en af pigerne i klassen, en adopteret pige, ikke havde det så godt. Når jeg spurgte mere ind til det blev hun tydeligt utilpas og ville ikke snakke nærmere om det. Nu har vi været til forældremøde og det viser sig at pigen vores datter talte om, sandsynligvis bliver udsat for mobning. Hendes forældre fortalte, at hun bliver drillet med sin hudfarve, at hun ser forkert ud, og at hun ofte bliver holdt udenfor i deres lege. Jeg spurgte efterfølgende min datter, hun indrømmede at hun var med til det, og det var tydeligt at hun havde det svært med det. Det ryster mig meget at min datter kan finde på sådan noget. Men hvad skal jeg dog gøre for at få hende til at holde op med det ?

Hilsen den rådvilde. 

Kære “rådvilde”

Tak for dit brev. Når børn mobber/driller hinanden, kan der være mange grunde til det. Og børn kan være meget ondskabsfulde ved hinanden (hvilket voksne også kan, nogengange på en lidt mere raffineret måde). De fleste af os kender nok også fra vores egen barndom, oplevelsen af at mobbe, være udsat for mobning eller vidne til det. Så her kan det være en god ide, hvis i som forældre talte sammen om jeres egen barndom, jeres egne erfaringer med, hvad der kunne føre til at nogen blev mobbere, andre mobbede og nogen mere var tilskuere. Det er nogen af de erfaringer, i må trække på, når i nu gerne vil hjælpe jeres datter ud af mobber rollen. Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at din datter bliver “tydelig utilpas”, når du før spurgte ind til det med skolen. Her viser hun jo lidt af sin samvittighed. At det faktisk heller ikke for hende er rart at være den, der er med til mobningen. Jeg tænker det er vigtigt, at i på en gang kan gøre det tydeligt for hende, at i er modstandere af mobning og samtidig være åbne overfor, at i gerne vil forstå jeres datter. At i kan se, at det også er svært for hende og hjælpe hende med at finde udveje væk fra rollen som mobber. Nogle børn oplever sig pressede ind i rollen. F.eks. ved at de oplever en risiko for selv at blive udelukket fra gruppen, hvis ikke de deltager i mobningen. I en sådan situation kræver det meget mod at sige fra. Andre børn oplever måske at rollen som “mobber” giver dem status og betydning, En betydning der måske kan kompensere for et måske meget lavt selvværd. Nogen har måske selv prøvet at være i “offer” rollen og lader det nu gå ud over et nyt “offer”. Som sagt kan der findes mange grunde og i kan sikkert også finde på flere når i undersøger jeres egen barndom. Det er nu jeres opgave at gå på opdagelse, sammen med jeres datter, i hvilke grunde hun kan have til at være i rollen som “mobber” og hjælpe hende med at finde veje ud af den rolle.

Samtidig er det vigtigt, at skolen er på banen. Skolen der også har et ansvar for den kultur der udvikles i klassen og kan være med til at skabe positive kulturer der modvirker mobning. Mange skoler har også en helt bevidst “mobbepolitik”. 

Håber meget for jer at i finder en vej ud af mobningen !

Venligst

Morten Prahl