Problemer med min eks-kone

Kære Familiepsykologer

Jeg har brug for et godt råd om, hvad jeg skal gøre i forhold til min ekskone. Vi blev skilt for 9 år siden, og jeg vil sige, at det lige siden har været rigtig svært at få samarbejdet om vores børn til at fungere. Vores børn er i dag 15 og 17 år gamle, og selv om jeg synes det virker som om de har det rimelig godt, virker det også tit til, at de føler sig splittede imellem deres mor og mig. Da vi i sin tid flyttede fra hinanden var det mit ønske og hun var meget imod det og jeg føler hun har forsøgt at gøre livet surt for mig lige siden. Børnene har altid boet mest hos hende da hun bor tæt på deres skole og jeg bor ca en times kørsel derfra, men de har altid været glade for at komme hos mig.

De sidste år har hun haft rigtig mange problemer med vores søn, som er den yngste. Han er meget teenager og kan godt tale meget grimt til hende, og så ringer hun til mig og spørger om han ikke kan bo hos mig. Det vil føles som en ’straf’ for ham, fordi han så kommer til at bo temmelig langt væk fra sine venner. Når jeg så siger ja til det og har talt med ham om det, laver hun det om og vil alligevel gerne have ham boende. Hvad skal jeg gøre i sådan en situation? Et andet typisk eksempel på de problemer jeg kan have med hende er her i julen, hvor børnene egentlig skal være hos mig og vi normalt har den aftale, at de så er der fra d. 23 til d. 25. Så siger hun til dem, at hun gerne vil være så meget sammen med dem som muligt, fordi hun skal være alene juleaften, og så kommer de først hos mig d. 24 ud på eftermiddagen, fordi især vores datter ikke vil gøre hende ked af det. Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal stille op i sådan en situation, og jeg vil derfor gerne høre, hvad I synes jeg skal gøre.

Venlig hilsen

Per

Kære Per

Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, det er svært at finde ud af, hvordan du bedst takler samarbejdet med din eks-kone. Det lyder som om hun var ulykkelig over jeres skilsmisse og at den ulykkelighed er kommet mere ud som vrede end som ked-af-det-hed. Det er tit sværere for os at forholde os til en person der er vred end til én der er ked af det, bl.a. fordi det kan være så svært for os at få en ordentlig kontakt og dermed også at få talt om det, det i virkeligheden handler om. Og så kan det desværre, som i dit tilfælde, være en stor udfordring at få et samarbejde til at fungere.

Du skriver, at du oplever, at jeres børn ind imellem kommer i klemme imellem jer. Når samarbejdet mellem forældrene fungerer dårligt, er det en følelse børnene tit har – og som du jo også er opmærksom på, er det en svær situation for dem at stå i. I dit brev fremgår det ikke, om du og din ex-kone har fået hjælp til at tale om jeres samarbejde, men hvis ikke, vil jeg anbefale jer at prøve det. Det vil være et rigtig godt sted at starte fordi det jo netop kræver to at få etableret et godt samarbejde. Der er forskellige muligheder for at få hjælp til samarbejdet som skilsmisseforældre. Det kan foregå som rådgivning/konfliktmægling i Statsforvaltningen, eller som rådgivning/konfliktmægling hos en privatpraktiserende psykolog. I kan også deltage i et kursus for skilte, der hedder ”Kursus i fælles forældreansvar”, og som bl.a. udbydes af Center for Familieudvikling. Muligheden for at arbejde på at gøre samarbejdet bedre kræver selvfølgelig at I begge er indstillede på det og vil deltage i sådan en proces. Hvis det ikke er tilfældet kan du blive nødt til at se på hvad du kan gøre for at minimere jeres børns følelser af at være i en loyalitetskonflikt.

I forhold til den situation du beskriver med jeres søn, lyder det for mig som om din eks-kone reagerer på en umiddelbar følelse af frustration over jeres søns opførsel, når hun ringer til dig og spørger om han kan bo hos dig. Det lyder som om det ikke er så gennemtænkt og at hun hurtigt fortryder det. Det at flytte bopæl vil medføre nogle store ændringer for jeres søn, og derfor er det ikke en beslutning, der skal træffes i et øjebliks frustration. Jeg synes det vil være helt fair, at du i en sådan situation siger til hende, at hun må kontakte Statsforvaltningen, hvis hun ønsker en ændring af den betydning, og så må I mødes der og tale tingene igennem. Det vil give hende noget betænkningstid og på den måde kan I måske undgå at du – og ikke mindst jeres søn – bliver slået unødvendigt ud af kurs.

Du skriver at jeres datter strækker sig for at undgå at gøre sin mor ked af det, og at det ind imellem går ud over de aftaler, du har med din datter om at være sammen med hende. Måske fornemmer hun, at du bedre kan tåle at blive ’svigtet’ end hendes mor kan. Det er vigtigt at du viser hende, at du rigtig gerne vil være sammen med hende, men også at du accepterer, at hun vælger, som hun gør. Hvis hun oplever, at du presser på fra den anden side, vil hun virkelig føle sig klemt imellem jer. Det kan synes helt urimeligt, at du skal trække dig, fordi I jo havde en aftale om, at hun skulle være hos dig i juledagene, men alternativet, hvor din datter kommer til at stå i en loyalitetskonflikt, er så meget værre.

Nu er vi jo på den anden side af jul, men jeg håber at I trods alt havde en god juletid sammen.

Jeg ønsker dig det bedste i det nye år

Venlige hilsner

Anne Østlund

Familiepsykologerne